At skille skidt fra kanel på Facebook – for en værdi af 70kr pr bruger i Europa

Ifølge Facebook har de per november fjernet 5.4 milliarder falske profiler i 2019. Også ifølge Facebook, havde de i tredje kvartal 2019 (juli-september) 2,4 milliarder månedlige aktive brugere. De har altså fjernet mere end dobbelt så mange falske profiler, som de har aktive brugere.

Og nu vi er ved det. Den gennemsnitlige indtægt pr. bruger i Europa er lige over 10,5 US$ eller omkring 70kr. Vil jeg betale 70 kr i abonnement, der kan give mig samme funktionalitet som Facebook, men uden datahøsten? Det kunne jeg nok godt overtales til. Så kan jeg nok godt undvære den 1½ kop købe-cappuccino, det svarer til*

Man kan læse mere her: https://investor.fb.com/investor-events/event-details/2019/Facebook-Q3-2019-Earnings/default.aspx

Hvis man hellere vil have noget på dansk, dækkede de fleste danske nyhedsmedier nyheden om antallet af falske profiler. Her er link til et par stykker:

https://politiken.dk/kultur/medier/art7493041/Facebook-har-slettet-54-milliarder-falske-profiler-i-%C3%A5r

https://www.dr.dk/nyheder/penge/facebook-til-kamp-mod-falske-venner-sletter-profiler-i-milliardtal

https://jyllands-posten.dk/livsstil/digitalt/ECE11755571/facebook-har-slettet-54-milliarder-falske-profiler-i-aar/

*Ja, jeg er klar over, at Facebook firmaet har andre produkter end Facebook, fx WhatsApp og Instagram. Nej, jeg kender ikke fordelingen af indtjening på tværs af deres produkter, men jeg ved, at reklameindtægter står for 98% af indtjeningen – og at andelen er stigende.

 

 

En bekymret mand

Lars Mikkelgaard-Jensen, bestyrelsesformand for Sydbank og tidligere adm. direktør for IBM Danmark er en bekymret mand. På scenen til Finanstilsynets Fintech konference 2019 delte han sine bekymringer for, hvad de store Tech-giganter i fremtiden vil bruge vores data til, og da han blev spurgt, hvilken regulering han ville foretage, hvis han kunne, i forhold til Tech-giganterne, svarede han: “”Hvordan sikrer man, at vores data ikke misbruges?”

Han fortalte også, at han ikke længere benytter Google. Det gør jeg heller ikke, hvis jeg kan undgå det. I stedet bruger jeg DuckDuckGo, som fungerer udmærket til langt de fleste søgninger. Det er faktisk kun, når jeg skal finde noget meget specifikt dansk, at jeg må ty til Google. Her bliver det tydeligt, at Google har utroligt mange flere data at basere deres algoritme på. Og det er jo sådan set en selvstændig del af pointen.

Jeg er også i gang med en gmail detox. Det er til gengæld langt sværere, for den bruges af virkeligt mange mennesker og steder til at kontakte mig. Det føles pludseligt direkte simpelt at skifte telefonnummer.

Læs Børsens artikel om Lars Mikkelgaard-Jensen indlæg til Finanstilsynets Fintech konference 2019 her: https://lnkd.in/eY5xMhU