European Data Protection Day d. 28. Januar – fik du den med?

Den europæiske databeskyttelseskonvention blev underskrevet den 28. januar 1981. Siden 2007 er den europæiske databeskyttelsesdag blevet markeret hvert år på samme dag.

Dagen skal fungere som samlingspunkt, hvor medier, politikere, firmaer, skoler og ikke mindst videnspersoner går sammen om at øge bevidstheden om databeskyttelse.

Det var ikke noget, der gav stor genlyd i de danske medier, men kunne det ikke være dejligt, hvis det udviklede sig til en festdag? Eller måske blev indarbejdet i skoleåret ligesom Pengeugen i uge 11 er ved at blive det?

Interessant nok faldt dagen sammen med, at Facebook endeligt tilføjede funktionalitet, der kan forhindre sporing på tværs af sites. Dr.dk har en glimrende beskrivelse af, hvordan du slår de nye indstillinger til her:

https://www.dr.dk/nyheder/penge/facebook-giver-dig-endelig-en-slet-al-data-knap-saadan-virker-den

Af andre gode nyheder blev Google i januar idømt en bøde i Frankrig på rundt regnet €50 million (ca 370 mi0. gode danske kroner) for brud på GDPR. Om det giver Google sved på panden, er dog tvivlsom. 370 millioner lyder af meget, men Google har en anslået værdi af 300 milliarder US$, så for dem er det et greb i lommen. Eller “peanuts”, som de siger over there.

Den nyhed kan du fange her: https://www.euractiv.com/section/data-protection/news/e50-million-gdpr-fine-for-google-in-france/ (på engelsk)

Men altså. Det handler om rettigheder. Rettigheder til egne data og til et privatliv – også på nettet.

Hey Siri, tager du referatet?

En ven spurgte mig i går, hvad jeg mener om, at bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og andre gode mennesker tager deres telefoner med til vigtige møder.

Det er da sådan set et rigtigt godt spørgsmål. Heldigvis er der et nemt svar. Man skal naturligvis ikke have sin telefon med til den slags møder.

Der har efterhånden været utallige eksempler på, at vores telefoner, “smarte” assistenter og sågar vores fjernsyn bliver brugt til at lytte med i vores samtaler.

Løsningen er simpel. Sluk telefonen

Føles det for voldsomt at skulle undvære den, bør man i det mindste deaktivere Siri og dens venner, hver gang man har en samtale, man ikke ønsker andre kan lytte med på.

Ejer Facebook mine billeder?

Jeg har fået et spørgsmål, som engang imellem dukker op. Det går overordnet set på, om Facebook ejer de billeder, man lægger på sin profil.

Dette er et meget vedholdende rygte, som Facebook i øvrigt gør meget lidt for at aflive i formuleringen af deres betingelser. Men altså. Helt overordnet gælder:

1) Du ejer dine billeder – også selvom du lægger dem på FB.

2) Når du lægger dem på FB, giver du FB ubegrænset brugsret, som de i øvrigt kan dele efter forgodtbefindende. Hvis ikke, du gjorde det, ville de ikke kunne vise dem i dine venners (og venner venners og deres venners venners) newsfeed.

3) Hvis du lukker din konto eller sletter billedet, trækker du brugsretten tilbage.

Derudover har du nogenlunde kontrol over, hvem der kan se dine billeder, men det kræver du tilpasser dine indstillinger, fx begrænser til kun venner. Tyk streg under nogenlunde.

Når først du har lagt dem op, kan du reelt set ikke forhindre nogen i at bruge dine billeder. Det vil ikke være lovligt at gøre det, men du har ikke mulighed for at forhindre det.

Jeg tænker, der er mange, der har lavet en præsentation eller måske en fødselsdagsinvitation, hvor de har fundet et billede på internettet og klistret det ind. Tænk bare. Det fine billede fra jeres sidste fest pryder måske i dette øjeblik en invitation i Spanien, Mexico eller Zanzibar.

Jeg ønsker mig… en hofnar

I enevældets tid, går historierne, var det vigtigt for kongen at have mindst en omkring sig, der turde sige sandheden, der turde sige ham imod, der turde sige nej, når alle andre sagde ja. Denne ene var hofnarren. Når det offentlige Danmark ansætter de medarbejdere, der skal udtænke, analysere og gennemføre digitaliseringsprojekter, lyder jobopslagene: ” Vil du være med til… at gennemføre it-projekter … at anskaffe fremtidens digitale løsninger… ”.

Men måske skulle der være mere fokus på bæredygtig digitalisering. På at ansætte nogen, der er parat til at sige, at noget måske IKKE skal digitaliseres, at nogle data måske IKKE skal indsamles, at nogle funktioner måske – bare måske – er for sårbare, for dyrebare, for vigtige for tilliden mellem borger og myndigheder til at digitalisere.

Derfor. Bring hofnarren tilbage. Ansæt mennesker, it-arkitekter, testledere, projektledere, product owners, hvis job det er at sige nej, når den sociale businesscase ikke hænger sammen. At tillid og transparens vejer tungere end digitale muligheder og nye teknologier. Det ønsker jeg mig.