Hvor meget skal man dele ud af sig selv og andre?

/i /af

Når jeg skriver denne blog, kan jeg godt blive i tvivl om, hvor meget jeg skal dele ud af mig selv. Det er bagsiden af at følge med i debatten om retten til privatliv. Har jeg fx lyst til at skrive noget om de bekymringer, jeg har, der specifikt knytter sig til mine børns færden på Internettet? Allerede der, hvor jeg taler om mine børn, kan det godt føles som om, jeg henleder verdens opmærksomhed på dem. Noget jeg bestemt ikke har lyst til.

Jeg har heller ikke lyst til, at det er mig, der bestemmer, hvad der skal findes af information om dem på Internettet. Af samme grund forstår jeg slet, slet ikke de forældre, der deler billeder af deres børn på Facebook. Jeg ved jo reelt set ikke, hvilken holdning mine børn kommer til at have til billeder af sig selv, men når jeg ser på, hvilke billeder af mig, mine forældre har stående i diverse fotoalbums, hvilke jeg være stik tosset, hvis de var blevet delt vidt og bredt – og især med store reklamegiganter som Facebook og Google.

Det er ikke fordi, jeg ikke kan se nytteværdigen af fx Facebook. Det kan jeg sagtens. Især som kanal for mindre virksomheder der gerne vil i kontakt med deres potentielle kunder. Og deri ligger sådan set sagens kerne for mig. Jeg vil ikke dele personlige historier og billeder på samme platform, som den lokale bager bruger til at fortælle mig, at der er tilbud til onsdagssnegle, eller hvor diverse politiske organisationer forsøger at overbevise mig om, hvor ond og grusom verden er på lige præcis de områder, som Facebook VED er mine ømme tæer.

Men altså. Jeg har børn. To stk. Det vidste Google, Netflix, Spotify og mindst 240 andre dataforhandlere godt allerede. Nu ved I det også.

Hvad har Google gjort i det sidste årti for at overbevise dig om, at de vil beskytte dine personlige oplysninger?

/i /af

Weekendavis har en interessant artikel af Ole Nyeng på forsiden i dag (nr. 21/2020). Artiklen gennemgår i hovedtræk den danske Covid-app, der baserer sig på Google-Applesamarbejdet. Artiklen vender også, hvad man har gjort i andre lande, og opsummere ikke mindst erfaringerne fra Australien og Singapore.

Nyeng har talt med Salvatore Babones fra Sydney Universitet. Han er statistikker og har undersøgt effekten af Covid-19 tracking apps i Singapore og Australien. De var nogle af de første lande til at rulle dem ud. Babones stiller sig meget tvivlende overfor, om de data der indsamles vil have nogen værdi ift. smittespredning. Her er myndighedernes interesse da også kølnet.

Babones er til gengæld ikke bekymret for datasikkerhed og retten til privatliv. Det er han ikke, fordi appen er frivillig, og man i øvrigt bare kan lade telefonen blive hjemme. Det mener jeg ikke, at man være bekendt at lade den enkelte dansker forholde sig til. Vi skal kunne stole på, at vi ikke udstiller vores private data, når vi er i kontakt med de offentlige myndigheder. Det gælder besøg på deres hjemmeside og det gælder de apps, de beder os installere.

Men jeg kan da fortælle, at den app ikke kommer ned på min telefon. Min bluetooth i øvrigt er slået fra, når jeg ikke skal bruge den. Og jeg har i øvrigt sjældent har min telefon på mig, når jeg bevæger mig rundt i mit lokalmiljø. Det har ikke noget med privatliv at gøre. Jeg har ganske enkelt ikke noget, jeg skal bruge den til, når jeg er i skoven, motionere, går en tur med ungerne, køber ind, besøger venner osv.* Men at jeg efterlader en sporingsenhed derhjemme ved ikke at tage min telefon med mig er en velkommen bonus.

Nyeng citere også Alex Gladstein fra Human Rights Foundation (HFR). HFR har en broget baggrund, som man kan læse om her (på engelsk), men det spørgsmål han stiller, er reelt nok.

“Hvad har Google gjort i det sidste årti for at overbevise dig om, at de vil beskytte dine personlige oplysninger?”

* Jeg har lagt mærke til, at jeg er meget bedre til at koncentrere mig, når jeg ikke har telefonen i lommen. Det har ikke noget med privatliv at gøre, men måske værd at overveje ift. mental sundhed?

Endnu en god trend for cookies

/i /af

Har I lagt mærke til det?

Jeg har flere gange skrevet om brugen af cookies, og også om hvordan jeg oplever, at det går den rigtige vej. Nu har jeg noteret mig endnu en positiv ændring.

Ikke bare er blevet muligt at vælge cookies fra. Tjek og tak for det.

Nemmere at finde af, hvordan man vælger dem fra (tjek og tak) men men men…

Jeg har bemærket, at det også er blevet NEMT at vælge dem fra. Det kan faktisk gøres med to klik på rigtigt mange sider. Ganske enkelt fordi, at hvis man først klikker på, at man VIL vælge cookies fra (første klik), så er de allerede markeret til at være slået fra alle sammen, og så skal man bare godkende den indstilling (andet klik)

Det er stadig dobbelt så mange klik som at acceptere dem, men stadig et kæmpe stort skridt i forhold til, hvordan det var for bare seks måneder siden.