Indlæg

Apple har dårlige nyheder til Google, Facebook og alle de andre datavampyrer

Her kommer, hvad jeg har lært af Morten Münster, at kalde en “Lazy Edition”. Det vil sige  en gengivelse af en artikel en anden har skrevet. Det har jeg gjort, fordi det er en virkelig vigtig og virkelig god nyhed, som alle burde læse og glæde sig over. Derfor har jeg oversat den til dansk og forkortet den en smule. Originalen kan læses her. (Engelsk)

Bomben under Facebook og Google

Midt i en to timers lang keynote på Apples verdensomspændende udviklerkonference, smed Apple en bombe under Facebook og Googles forretningsmodel.

Lidt mere end halvvejs igennem afslørede Apple, at de nu vil kræve, at udviklere afslører de oplysninger som bruges til at spore dig til reklameformål.

Ifølge Katie Skinner, Apples manager af software til brugernes privatliv, er udviklere nødt til at præcisere, hvilke oplysninger deres app indsamler, og “hvis de deler data med andre virksomheder for at spore dig.”

Apple sagde også, at det vil gøre disse oplysninger tilgængelige i deres App Store, så brugerne kan se oplysningerne, før de træffer en beslutning om at downloade. Er man endnu mere kritisk i sin holdning til privatlivets fred, kræver Apple, at apps afslører, når de sporer dig, og giver brugerne mulighed for at tillade det eller ej, svarende til hvordan iOS allerede håndterer anmodninger om stedsporing.

Google og Facebooks forretningsmodel

Google og Facebook har opbygget hele deres forretning omkring indsamlingen af ​​dine personlige oplysninger og tjent penge på at bruge disse data til at vise dig reklame. Meget af disse data kommer ikke fra dine interaktioner på deres respektive websteder, men er baseret på din aktivitet på internettet eller i apps på din smartphone.

Her er grunden til, at dette betyder noget: Det meste af, hvordan virksomheder tjener penge på vores personlige oplysninger, sker uden gennemsigtighed, hvilket betyder, at de fleste af os aldrig virkelig tænker over, hvor meget disse virksomheder indsamler.

Apple brugte analogien til etiketterne på fødevarer, der afslører ingredienserne og ernæringsoplysninger. Og ernæringsmærket en perfekt analogi. Det bliver meget sværere at ignorere, hvor usunde dine spisevaner kan være, når det er meget tydeligt, hvad produktet indeholder og hvor mange kalorier, der er i.

Det er det samme med vores privatliv. Når du ved nøjagtigt, hvad der sker med dine personlige oplysninger, bliver det sværere at ignorere, hvordan de bruges til at spore dig og din aktivitet online.

I den forbindelse har Apples holdning potentiale til at tvinge os til at forholde os til mængden af ​​information, som tech-giganter indsamler. Det kan være meget gode nyheder for brugerne og meget dårlige nyheder for Facebook og Google.

Undgå reklamesporing i iOS

Sådan udnytter du muligheden i iOS (iPhone, iPad), som artiklen refererer til:

Slå reklamesporing fra….

Gå til indstillinger (det grå tandhjul) -> Anonymitet -> Reklamer -> Begræns reklamesporing

… og nulstil dit reklameID

Gå til indstillinger (det går tandhjul)  -> Anonymitet -> Reklamer -> nulstil reklameID

Og så lidt reklame

Hvis du er interesseret i at lære, hvordan du udnytter muligheden for sporing, tilbyder jeg hands-on kurser i de væsentligste og mest lavpraktiske tiltag.

Googles køb af Fitbit – Er det et monopol?

Er der efterhånden nogen, der er i tvivl om, at monopol i langt, langt de fleste tilfælde er skidt for forbrugerne? Er der efterhånden nogen, der er i tvivl om, at Google er ved at opbygge et monopol på fremtidens måske vigtigste råstof?

Råstoffet er dine og mine personlige præferencer, drømme, købevaner, omgangskreds, hvad vi kan lide, hvad vi er bange for, hvordan vi tænker.

Derfor er det ikke så underligt, at en række konkurrencemyndigheder er i gang med at kigge ganske nøje på Googles køb af Fitbit. Sundhedsdata er mere værd end guld, og Fitbit har mere af det end mange sundhedsmyndigheder.

EU’s konkurrencemyndigheder forventer at komme med en afgørelse d. 20. juli. Du kan læse mere fra Reuters her (Engelsk)

I forrige uge lavede jeg et blogoplæg om analoge alternativer til wearables. Det kan du læse her.

 

Hvad har Google gjort i det sidste årti for at overbevise dig om, at de vil beskytte dine personlige oplysninger?

Weekendavis har en interessant artikel af Ole Nyeng på forsiden i dag (nr. 21/2020). Artiklen gennemgår i hovedtræk den danske Covid-app, der baserer sig på Google-Applesamarbejdet. Artiklen vender også, hvad man har gjort i andre lande, og opsummere ikke mindst erfaringerne fra Australien og Singapore.

Nyeng har talt med Salvatore Babones fra Sydney Universitet. Han er statistikker og har undersøgt effekten af Covid-19 tracking apps i Singapore og Australien. De var nogle af de første lande til at rulle dem ud. Babones stiller sig meget tvivlende overfor, om de data der indsamles vil have nogen værdi ift. smittespredning. Her er myndighedernes interesse da også kølnet.

Babones er til gengæld ikke bekymret for datasikkerhed og retten til privatliv. Det er han ikke, fordi appen er frivillig, og man i øvrigt bare kan lade telefonen blive hjemme. Det mener jeg ikke, at man være bekendt at lade den enkelte dansker forholde sig til. Vi skal kunne stole på, at vi ikke udstiller vores private data, når vi er i kontakt med de offentlige myndigheder. Det gælder besøg på deres hjemmeside og det gælder de apps, de beder os installere.

Men jeg kan da fortælle, at den app ikke kommer ned på min telefon. Min bluetooth i øvrigt er slået fra, når jeg ikke skal bruge den. Og jeg har i øvrigt sjældent har min telefon på mig, når jeg bevæger mig rundt i mit lokalmiljø. Det har ikke noget med privatliv at gøre. Jeg har ganske enkelt ikke noget, jeg skal bruge den til, når jeg er i skoven, motionere, går en tur med ungerne, køber ind, besøger venner osv.* Men at jeg efterlader en sporingsenhed derhjemme ved ikke at tage min telefon med mig er en velkommen bonus.

Nyeng citere også Alex Gladstein fra Human Rights Foundation (HFR). HFR har en broget baggrund, som man kan læse om her (på engelsk), men det spørgsmål han stiller, er reelt nok.

“Hvad har Google gjort i det sidste årti for at overbevise dig om, at de vil beskytte dine personlige oplysninger?”

* Jeg har lagt mærke til, at jeg er meget bedre til at koncentrere mig, når jeg ikke har telefonen i lommen. Det har ikke noget med privatliv at gøre, men måske værd at overveje ift. mental sundhed?

Hvad er egentligt problemet?

Ja, hvad er egentligt problemet med, at dine, mine og alle andres data flyder rundt på nettet? Det er et emne, jeg har skevet om tidligere, bl.a. her og her. Og det er også noget, jeg kommer til at bruge tid på i fremtiden.

 

Målrettede annoncer

Fordel: Du får reklamer for det, der interessere dig og det, du lige står og mangler

Ulempe: Annoncøren ved, du er på markedet efter lige præcis deres vare. Får du en skarp pris eller bliver prisen sat op?

Her er en øvelse: Søg på en vare, fx en rejse. Få et par venner til at søge på præcis samme vare. Sammenlign prisen.

 

Skræddersyede ydelser

Fordel: Du får en præcis, det du har brug for, når du har brug for det.

Ulempe: Bliver du afskåret fra adgang til noget, du har brug for på baggrund af tidligere adfærd? Fx forsikringer?

 

“Relevant” viden

Fordel: Du får kun vist nyheder om emner, du er interesseret i

Ulempe: Du får kun vist nyheder om emner, du er interesseret i – og fra kilder du er enige med…

Her er et lille eksperiement. Vælg et socialt medie og et emne, som du normalt ikke er optaget af. Begynd så at følge/like/kommenterer på oplæg indenfor emnet og læg mærke til, hvordan dit feed ændrer sig

 

Forbrugerrådet tog emnet op allerede i 2016 i et udemærket blogindlæg, der kan læses her.

 

Mit ambivalente forhold til Facebook

Facebooks mission lyder: “Give people the power to build community and bring the world closer together.” Og der er ingen tvivl om, at det er virkelige kraftige værktøjer, de har i værktøjskassen. Facebook bliver brugt til at understøtte lokalsamfund, interessefællesskaber og hjælpe mennesker med at holde forbindelsen til nye og gamle venner.

Også her mens Coronavirusen raser, har Facebook fungeret som mødested for dem, der har brug for hjælp og dem, der kan hjælpe.

Problemet er bare, at Facebook tager sig godt betalt for de værktøjer

Så hvad er de gode alternativer til Facebook, som samtidig understøtter basal ret til et privatliv på nettet? Det korte svar er nok desværre, at det findes ikke. Som med telefonnettet er størrelse ALTING.

Her er en gammel Google+ (amerikansk) vittighed: “Hvorfor er det at skifte fra Facebook til Google+, som at flytte til Canada?” – Fordi alt ser anerledes ud, og der er ikke er nogen, du kender.

Det lange svar er, at der findes en række alternativer til Facebook, men at de alle har det til fælles, at så længe de ikke er mere udbredte end de er, kan de primært bruges til understøtte allerede eksisterende netværk. Fx. Vero, Mastodon eller Ello

Stop sporring udenfor Facebook

Hvis du alligevel bruger Facebook, så gør dig selv den tjeneste, at brug de muligheder, der trods alt er for at beskytte dine data. Du kan læse hvordan her

PS: Denne blog fokuserer på produktet Facebook – ikke produkter ejet af Facebook. For naturligvis findes der også gode alternativer til fx WhatsApp og Instagram, men det må blive et indlæg til en anden dag.

En bekymret mand

Lars Mikkelgaard-Jensen, bestyrelsesformand for Sydbank og tidligere adm. direktør for IBM Danmark er en bekymret mand. På scenen til Finanstilsynets Fintech konference 2019 delte han sine bekymringer for, hvad de store Tech-giganter i fremtiden vil bruge vores data til, og da han blev spurgt, hvilken regulering han ville foretage, hvis han kunne, i forhold til Tech-giganterne, svarede han: “”Hvordan sikrer man, at vores data ikke misbruges?”

Han fortalte også, at han ikke længere benytter Google. Det gør jeg heller ikke, hvis jeg kan undgå det. I stedet bruger jeg DuckDuckGo, som fungerer udmærket til langt de fleste søgninger. Det er faktisk kun, når jeg skal finde noget meget specifikt dansk, at jeg må ty til Google. Her bliver det tydeligt, at Google har utroligt mange flere data at basere deres algoritme på. Og det er jo sådan set en selvstændig del af pointen.

Jeg er også i gang med en gmail detox. Det er til gengæld langt sværere, for den bruges af virkeligt mange mennesker og steder til at kontakte mig. Det føles pludseligt direkte simpelt at skifte telefonnummer.

Læs Børsens artikel om Lars Mikkelgaard-Jensen indlæg til Finanstilsynets Fintech konference 2019 her: https://lnkd.in/eY5xMhU