Indlæg

Doktor, doktor, jeg tror, mine lamper lytter med

Kan vi være enige om, at det her er underligt? Hvis man for få år siden havde ytret bekymring over, at man føler sig overvåget af sine møbler, ville man blive henvist til en venlig psykolog med behagelig stemme. Nu er det noget Forbrugerrådet laver vejledninger omkring.

Måske er det næste ikke en forsikring AF sit indbo, men en forsikring MOD sit indbo.

Læs mere på forbrugerrådets hjemmeside her: https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/smart-tv-hoejtaler-og-belysning-saadan-bliver-du-sikker

 

Deler du andres data?

Får du også sukkerchok af alle småkagerne?

I efteråret bragte DR.dk en nyhed om, at Erhvervsstyrelsen i vejledning om cookies i en grad, så hvis virksomheder følger Erhvervsstyrelsens cookievejledning, kan de ende med at bryde loven.

De kunne også fortælle, at Cookie Information havde lavet en undersøgelse af 154 tilfældigt udvalgte danske offentlige myndigheders hjemmesider. Og de kommer frem til, at 77% af dem tillader marketingscookies uden borgernes samtykke.

Jeg havde selv konstateret, at jeg på kommunes hjemmeside var infiltreret med små, trælse cookies nok til at give selv en hel børnehave sukkerchok.

Træls med træls på. Men men men. Det lysner. Sådan da. Jeg har i hvert fald lagt mærke til, at flere og flere offentlige hjemmesider giver mulighed for at sige nej tak til cookies. Og for fjorten dage siden, kunne jeg med glæde fortælle, at Facebook endeligt har tilføjede funktionalitet, der kan forhindre sporing på tværs af sites. Noget Apple og Google i øvrigt har implementeret for længe siden.

Desværre vokser træerne ikke ind i himlen. Eksempel:

Antal cookies for at læse nyheden om Erhvervsstyrelsens vildledning tilbage i november 2019? 138

Antal cookies for at læse samme artikel nu (feb. 2020): 162

Og skal vi gætte på, at når Facebook endeligt er kommet med på vognen ift. tredjepartscookies, er det fordi de satser massivt på deres Pixel-teknologi?

DRs artikelserie om Cookies

DR.dk har i øvrigt en hel artikelserie om Cookies. Her er et par andre gode:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/traet-af-reklamer-der-forfoelger-dig-saadan-undgaar-du-nogle-af-dem (Guide)

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/accepterer-du-cookies-her-er-fire-metoder-til-undgaa-overvaagning-paa-nettet (Guide)

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/9-ud-af-10-hjemmesider-overholder-ikke-lov-om-cookies-det-kan-virkelig-give (Om lovgivningen)

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/forskere-drs-og-folketingets-hjemmesider-er-paa-kant-med-persondataloven (Om lovgivningen)

Nyheden om Erhvervsstyrelsen fra november kan læses her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-erhvervsstyrelsen-vildleder-i-vejledning-om-cookies

Rapporten fra Cookie Information kan læses her: https://cookieinformation.com/da/videnscenter/blog/rapport-offentlige-myndigheder-tracking-cookies-2019

PS: Jeg er blevet spurgt, hvorfor jeg henviser så meget til nyheder på DR.DK. Det gør jeg dels fordi, jeg synes, deres guides er gode. Og dels fordi DRs nyheder ikke ligger bag en betalingsmur.

European Data Protection Day d. 28. Januar – fik du den med?

Den europæiske databeskyttelseskonvention blev underskrevet den 28. januar 1981. Siden 2007 er den europæiske databeskyttelsesdag blevet markeret hvert år på samme dag.

Dagen skal fungere som samlingspunkt, hvor medier, politikere, firmaer, skoler og ikke mindst videnspersoner går sammen om at øge bevidstheden om databeskyttelse.

Det var ikke noget, der gav stor genlyd i de danske medier, men kunne det ikke være dejligt, hvis det udviklede sig til en festdag? Eller måske blev indarbejdet i skoleåret ligesom Pengeugen i uge 11 er ved at blive det?

Interessant nok faldt dagen sammen med, at Facebook endeligt tilføjede funktionalitet, der kan forhindre sporing på tværs af sites. Dr.dk har en glimrende beskrivelse af, hvordan du slår de nye indstillinger til her:

https://www.dr.dk/nyheder/penge/facebook-giver-dig-endelig-en-slet-al-data-knap-saadan-virker-den

Af andre gode nyheder blev Google i januar idømt en bøde i Frankrig på rundt regnet €50 million (ca 370 mi0. gode danske kroner) for brud på GDPR. Om det giver Google sved på panden, er dog tvivlsom. 370 millioner lyder af meget, men Google har en anslået værdi af 300 milliarder US$, så for dem er det et greb i lommen. Eller “peanuts”, som de siger over there.

Den nyhed kan du fange her: https://www.euractiv.com/section/data-protection/news/e50-million-gdpr-fine-for-google-in-france/ (på engelsk)

Men altså. Det handler om rettigheder. Rettigheder til egne data og til et privatliv – også på nettet.

Ejer Facebook mine billeder?

Jeg har fået et spørgsmål, som engang imellem dukker op. Det går overordnet set på, om Facebook ejer de billeder, man lægger på sin profil.

Dette er et meget vedholdende rygte, som Facebook i øvrigt gør meget lidt for at aflive i formuleringen af deres betingelser. Men altså. Helt overordnet gælder:

1) Du ejer dine billeder – også selvom du lægger dem på FB.

2) Når du lægger dem på FB, giver du FB ubegrænset brugsret, som de i øvrigt kan dele efter forgodtbefindende. Hvis ikke, du gjorde det, ville de ikke kunne vise dem i dine venners (og venner venners og deres venners venners) newsfeed.

3) Hvis du lukker din konto eller sletter billedet, trækker du brugsretten tilbage.

Derudover har du nogenlunde kontrol over, hvem der kan se dine billeder, men det kræver du tilpasser dine indstillinger, fx begrænser til kun venner. Tyk streg under nogenlunde.

Når først du har lagt dem op, kan du reelt set ikke forhindre nogen i at bruge dine billeder. Det vil ikke være lovligt at gøre det, men du har ikke mulighed for at forhindre det.

Jeg tænker, der er mange, der har lavet en præsentation eller måske en fødselsdagsinvitation, hvor de har fundet et billede på internettet og klistret det ind. Tænk bare. Det fine billede fra jeres sidste fest pryder måske i dette øjeblik en invitation i Spanien, Mexico eller Zanzibar.

Hvad skal I bruge dem til? Om respekt for min ret til mine egne data

I maj 2018 trådte den nye persondataforordning i anvendelse. Den nye forordning blev lanceret under stor fanfare, og endnu større bekymring fra de stakkels virksomheder for, hvad det nu skulle koste, at behandle privatpersoners, private data som netop det – private. Det er dog ikke kun private virksomheder, der har svært ved at skelne mellem dit og mit, når det kommer til vores data. Når det kommer til alt fra sundhedsdata til folkeskolens trivselsmålinger, er der snart sagt ikke det stykke data, der er småt nok, til at det skal kobles til CPR-nr. og gemmes i al evighed – i videnskabelig og statistiks øjemed, naturligvis. Indtil de jo altså bliver brugt til noget andet, fordi lovgiverne har fået andre ideer.

Er der områder, hvor mine data pinedød er nødvendige? Ja, naturligvis. SKAT skal da vide hvem jeg og hvad jeg laver for fx at kunne opkræve skatter, sundhedssektoren skal have adgang til mine sundhedsdata for at kunne give stille den rette diagnose, give mig den bedst mulige behandling, og formodentligt i den nære fremtid give mig de bedste råd om forebyggelse. Sundhedssektoren skal. Ikke Novo. Ikke Pfeizer i uigennemskuelige PublicPrivatePartnerskaber.

Kommunerne har behov for at vide om børnene trives. Det forstår vi. Men hvorfor skal alle elever fra 0 – 9. klasses svar på, hvorvidt deres skole er nedslidt? På CPR-nummer. For evigt.  Send dog en mand ud se på sagerne? Hvorfor skal børn fra 0. – 9. klasse kunne forstå, at når de bruger deres UniLogin til matematikopgaver, kan deres lærer se deres besvarelse, men når de bruger deres UniLogin til at fortælle, at de ikke trives i skolen, er der ingen voksne, der læser med? Og værst er det for de børn, hvor forældrene ikke kan hjælpe dem med at forstå hverken trivsel eller anonymisering.

Det må være rimeligt, at der kun indsamles de data, der er nødvendige for at løse en given opgave. Også i forvaltningen. Og hvis ikke I kan forklare mig, hvad I skal bruge mine data til, er de nok ikke rigtigt nødvendige. Vel?

Gode råd

Her er en samling af vores bedste råd til at beskytte dine data:

1) Brug indstillingerne på din telefon og din computer til at begrænse, hvad der bliver delt

2) Brug din sunde fornuft, når du installerer apps og de kræver adgang til fx dine kontakter eller billeder

3) Undlad at bruge din Facebook- eller Google-konto til at logge ind på andre tjenester

4) Husk at du også har andres data. Fx deres telefonnummer eller billede

5) Brug muligheden for privat browsing

6) Sæt dig ind i privatlivsindstillingerne i Facebook, på Instragram, i Google. Og brug dem

7) Sig nej tak til Tredjepartscookies

8) Overvej om der er alternativer, hvor du kan betale med rede penge i stedet for med dine data

9) Del aldrig dine data med nogen, du ikke ved hvem er

10) Hold din telefon og computer opdaterede