Indlæg

Sådan undgår du reklamesporing

Ved at indsamle data om dig, kan Apple (iPhone) eller Google (Android telefoner, som fx Samsung) i sælge reklameplads til dig. Det vil sige, at der hele tiden sker en auktion af, hvad der bliver vist på dine Smart phone eller tablet, når du bevæger dig rundt på Internettet. Det er heldigvis ret nemt at slå fra.

iPhone og iPad

Gå til indstillinger (det grå tandhjul) og kør ned til du finder punktet “Anonymitet”

Klik på ”Reklamer.” Vælg “Begræns reklamesporing”.

Det vil sige, at Apple ikke indsamler helt så mange oplysninger om dig, og at reklamerne heller ikke bliver lige så skræddersyede.

Apple vil dog stadig have de allerede indsamlede data. Dem kan du slette ved at vælge “Nulstil reklame-id…”

Google/Android

Gå til: https://adssettings.google.com/u/0/authenticated eller klik her

Log ind på din Google konto, hvis du bliver bedt om det.

Slå annoncetilpasning fra

Dette vil slå igennem på alle de enheder, hvor du bruger din Google konto

Apple har dårlige nyheder til Google, Facebook og alle de andre datavampyrer

Her kommer, hvad jeg har lært af Morten Münster, at kalde en “Lazy Edition”. Det vil sige  en gengivelse af en artikel en anden har skrevet. Det har jeg gjort, fordi det er en virkelig vigtig og virkelig god nyhed, som alle burde læse og glæde sig over. Derfor har jeg oversat den til dansk og forkortet den en smule. Originalen kan læses her. (Engelsk)

Bomben under Facebook og Google

Midt i en to timers lang keynote på Apples verdensomspændende udviklerkonference, smed Apple en bombe under Facebook og Googles forretningsmodel.

Lidt mere end halvvejs igennem afslørede Apple, at de nu vil kræve, at udviklere afslører de oplysninger som bruges til at spore dig til reklameformål.

Ifølge Katie Skinner, Apples manager af software til brugernes privatliv, er udviklere nødt til at præcisere, hvilke oplysninger deres app indsamler, og “hvis de deler data med andre virksomheder for at spore dig.”

Apple sagde også, at det vil gøre disse oplysninger tilgængelige i deres App Store, så brugerne kan se oplysningerne, før de træffer en beslutning om at downloade. Er man endnu mere kritisk i sin holdning til privatlivets fred, kræver Apple, at apps afslører, når de sporer dig, og giver brugerne mulighed for at tillade det eller ej, svarende til hvordan iOS allerede håndterer anmodninger om stedsporing.

Google og Facebooks forretningsmodel

Google og Facebook har opbygget hele deres forretning omkring indsamlingen af ​​dine personlige oplysninger og tjent penge på at bruge disse data til at vise dig reklame. Meget af disse data kommer ikke fra dine interaktioner på deres respektive websteder, men er baseret på din aktivitet på internettet eller i apps på din smartphone.

Her er grunden til, at dette betyder noget: Det meste af, hvordan virksomheder tjener penge på vores personlige oplysninger, sker uden gennemsigtighed, hvilket betyder, at de fleste af os aldrig virkelig tænker over, hvor meget disse virksomheder indsamler.

Apple brugte analogien til etiketterne på fødevarer, der afslører ingredienserne og ernæringsoplysninger. Og ernæringsmærket en perfekt analogi. Det bliver meget sværere at ignorere, hvor usunde dine spisevaner kan være, når det er meget tydeligt, hvad produktet indeholder og hvor mange kalorier, der er i.

Det er det samme med vores privatliv. Når du ved nøjagtigt, hvad der sker med dine personlige oplysninger, bliver det sværere at ignorere, hvordan de bruges til at spore dig og din aktivitet online.

I den forbindelse har Apples holdning potentiale til at tvinge os til at forholde os til mængden af ​​information, som tech-giganter indsamler. Det kan være meget gode nyheder for brugerne og meget dårlige nyheder for Facebook og Google.

Undgå reklamesporing i iOS

Sådan udnytter du muligheden i iOS (iPhone, iPad), som artiklen refererer til:

Slå reklamesporing fra….

Gå til indstillinger (det grå tandhjul) -> Anonymitet -> Reklamer -> Begræns reklamesporing

… og nulstil dit reklameID

Gå til indstillinger (det går tandhjul)  -> Anonymitet -> Reklamer -> nulstil reklameID

Og så lidt reklame

Hvis du er interesseret i at lære, hvordan du udnytter muligheden for sporing, tilbyder jeg hands-on kurser i de væsentligste og mest lavpraktiske tiltag.

Googles køb af Fitbit – Er det et monopol?

Er der efterhånden nogen, der er i tvivl om, at monopol i langt, langt de fleste tilfælde er skidt for forbrugerne? Er der efterhånden nogen, der er i tvivl om, at Google er ved at opbygge et monopol på fremtidens måske vigtigste råstof?

Råstoffet er dine og mine personlige præferencer, drømme, købevaner, omgangskreds, hvad vi kan lide, hvad vi er bange for, hvordan vi tænker.

Derfor er det ikke så underligt, at en række konkurrencemyndigheder er i gang med at kigge ganske nøje på Googles køb af Fitbit. Sundhedsdata er mere værd end guld, og Fitbit har mere af det end mange sundhedsmyndigheder.

EU’s konkurrencemyndigheder forventer at komme med en afgørelse d. 20. juli. Du kan læse mere fra Reuters her (Engelsk)

I forrige uge lavede jeg et blogoplæg om analoge alternativer til wearables. Det kan du læse her.

 

Alternativet til wearables – et ur, en lineal, en dyb vejrtrækning og borgs skala

Sundhedsdata, sundhedsdata, oh where art thou

I efteråret kom Etisk råd i efteråret om en advarsel om, at det er et alvorligt problem, at vi udleverer data om sig selv, når vi bruger diverse sundhedsapps og andre digitale tjenester. Især når prisen er skjult for de fleste, fordi man betaler med sine personlige data i stedet for rede penge.

Mit råd: Smid alt det der skrammel ud. Her er mine værktøjer. Og de er ganske gratis både i penge og data:

Skridt

Min skridtlængde afhænger af min højde (170), og min ganghastighed af om jeg hyggesnakker, powerwalker eller er ved at komme for sent til toget. Men altså.  I gennemsnit går jeg med en hastighed på ca. 5 km/timen og jeg har en gennemsnitlig skridtlænge er 60 cm. Du kan nemt lave samme beregning. Brug en lineal til at måle din skridtlængde, og brug et ur til at måle din tur.

Jeg går altså rundt regnet 1.300 skridt på 10 minutter.

Hvis du er en af dem, der vil have dine skridt helt præcist, kan man også bare købe en gammeldags skridttæller. De kan stadig fås i de fleste sportsbutikker

Løb/cykling/roning

Jeg er mangeårig løber og er rigtigt glad for Borgs skala. Borg-skalaen måler, hvor anstrengende man selv oplever fysisk aktivitet. Skalaen går fra 6 til 20, hvor 6 svarer til hvile og til 20 maksimal anstrengelse. Man skal lige lære den at kende, men efter 14 dage sidder den som så meget andet på rygraden. Du kan læse mere om den her

Vil du vide det helt præcist, kan man stadig købe pulsure uden GPS og andet lir.

Søvn

De fleste nætter ved jeg godt, om jeg har sovet godt og nok. Og eller bruger jeg 1½ minut på at mærke efter, når jeg vågner. Er den hel gal, gentager jeg øvelsen, når jeg lige har været oppe og i gang et par minutter. Som med Borgs skala får man hurtigt hold på, hvordan forskellen på en god og dårlig nat føles.

Jeg kender ikke til søvnmålere i handel til private, der ikke suger dine data, som en vampyr suger blod. Bor du sammen med nogen, kan de til gengæld helt sikkert fortælle dig det, hvis du har sovet dårligt. Det sætter sig nemlig i humøret.

Hvor meget skal man dele ud af sig selv og andre?

Når jeg skriver denne blog, kan jeg godt blive i tvivl om, hvor meget jeg skal dele ud af mig selv. Det er bagsiden af at følge med i debatten om retten til privatliv. Har jeg fx lyst til at skrive noget om de bekymringer, jeg har, der specifikt knytter sig til mine børns færden på Internettet? Allerede der, hvor jeg taler om mine børn, kan det godt føles som om, jeg henleder verdens opmærksomhed på dem. Noget jeg bestemt ikke har lyst til.

Jeg har heller ikke lyst til, at det er mig, der bestemmer, hvad der skal findes af information om dem på Internettet. Af samme grund forstår jeg slet, slet ikke de forældre, der deler billeder af deres børn på Facebook. Jeg ved jo reelt set ikke, hvilken holdning mine børn kommer til at have til billeder af sig selv, men når jeg ser på, hvilke billeder af mig, mine forældre har stående i diverse fotoalbums, hvilke jeg være stik tosset, hvis de var blevet delt vidt og bredt – og især med store reklamegiganter som Facebook og Google.

Det er ikke fordi, jeg ikke kan se nytteværdigen af fx Facebook. Det kan jeg sagtens. Især som kanal for mindre virksomheder der gerne vil i kontakt med deres potentielle kunder. Og deri ligger sådan set sagens kerne for mig. Jeg vil ikke dele personlige historier og billeder på samme platform, som den lokale bager bruger til at fortælle mig, at der er tilbud til onsdagssnegle, eller hvor diverse politiske organisationer forsøger at overbevise mig om, hvor ond og grusom verden er på lige præcis de områder, som Facebook VED er mine ømme tæer.

Men altså. Jeg har børn. To stk. Det vidste Google, Netflix, Spotify og mindst 240 andre dataforhandlere godt allerede. Nu ved I det også.

Endnu en god trend for cookies

Har I lagt mærke til det?

Jeg har flere gange skrevet om brugen af cookies, og også om hvordan jeg oplever, at det går den rigtige vej. Nu har jeg noteret mig endnu en positiv ændring.

Ikke bare er blevet muligt at vælge cookies fra. Tjek og tak for det.

Nemmere at finde af, hvordan man vælger dem fra (tjek og tak) men men men…

Jeg har bemærket, at det også er blevet NEMT at vælge dem fra. Det kan faktisk gøres med to klik på rigtigt mange sider. Ganske enkelt fordi, at hvis man først klikker på, at man VIL vælge cookies fra (første klik), så er de allerede markeret til at være slået fra alle sammen, og så skal man bare godkende den indstilling (andet klik)

Det er stadig dobbelt så mange klik som at acceptere dem, men stadig et kæmpe stort skridt i forhold til, hvordan det var for bare seks måneder siden.

Hold nu op med at dele dine sundhedsdata

Okay, det bliver så endnu et Corona-inspireret indlæg.

Man altså… Lige nu er der ingen, som i INGEN, der kender de langsigtede konsekvenser for de … tjekker worldofmeters… 771.129 mennesker, der har været testet positiv for smitte og derefter erklæret raske. Giver det permanent nedsat lungefunktion? Disponerer det til andre sygdomme? Vil de blive mere syge af de årlige influenzaer end andre?

Med andre ord. Hvis du i løbet af foråret 2020 har oplyst, at du har symptomer på Corona eller måske oven i købet, at du har haft Corona, har du ingen mulighed for at vide, hvordan de informationer kan bruges til at tegne et billede af din generelle helbredstilstand om 20 år.

Bor du i Danmark i 2020, bor du i et land med et sundhedsvæsen, der betales over skatten. Der er altså lige tilgængelighed til gratis og samme behandling for alle. Men ved du, hvor du bor i 2040? Hvilket sundhedssystem, vi har i Danmark i 2040?

De symptomer, din søn på 7 har haft, og som du har delt med andre bekymrede forældre på Facebook – vil de betyde, at han ikke kan få tegne en sundhedsforsikring, når han om 15 år flytter til USA?

Det ved jeg ikke. Det ved du heller ikke. SÅ HOLD NU FOR POKKER OP MED AT DELE DE DATA!

Og spørg mig ikke om corona tracking apps… Læs hellere dette rigtigt interessante blogindlæg fra Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, her.

Eller nyd dette fantastiske skærmbillede af mit LinkedIn Feed forleden. Indrømmet. Jeg måtte slette et enkelt indlæg mellem de to, for at få begge med i billedet. Men kun et enkelt. Her er linket til artiklen på cnet på (engelsk)

Fra LinkedIn d. 17. april 2020

Hvad er persondata?

Lad os få det basale på plads. I Danmark er vi beskyttet af persondataforordningen, også kaldet GDPR.

Men hvad er persondata?

EU’s definition fra Persondataforordningen er: “Enhver information, der kan relateres til en identificeret person, eller data der direkte eller indirekte kan identificere en person“.

Her er et par eksempler:

  • Identifikation: fx Navn, adresse, brugernavn, fødselsdag, nummerplade, pasnummer
  • Kontaktinformation: fx e-mail, fysisk adresse, klikkede links, browserhistorik, geolokalisering
  • Fysiske karakteristika: fx Køn, hårfarve, hudfarve, fingeraftryk, tatoveringer, det der særlige modermærke
  • Helbredsoplysninger: fx Sygedage, kroniske sygdomme, tidligere behandlingsforløb
  • Præferencer: fx Interesser, meninger, politisk eller religiøst tilhørsforhold, seksualitet

Alle de her information om dig, er dine persondata, og persondataforordningen giver dig nogle rettigheder i forhold til de data. Fx:

  • Du har ret til et se de data en virksomhed eller organisation har om dig
  • Du har ret til at få rette data, hvis de er forkerte (berigtigelse)
  • Du har ret til at få dem slettet. Her er der dog en række begrænsninger. Du har fx ikke ret til at SKAT sletter de oplysninger, de har om dig
  • Du har ret til at få flyttet dine data. Hvis du fx bruger Facebook, har du ret til at få flytte dataene til en anden udbyder*

*Jeg er fristet til at at oprette en Facebook-konto, bare for at prøve den øvelse.

Persondataforordningen er en rigtig god start, og EU langt fra alene. Senest har Californien fået en lignende lov, der gælder for indbyggere i staten. Den kan man læse mere om her (på engelsk)

Andre kilder

Der er en masse god information på datatilsynets hjemmeside

IT branchen har også lavet en guide rettet til de virksomheder, der skal efterleve forordningen. Den er måske lidt lettere at gå til.

Er det så godt nok? Nej, langt fra. Men siden den industrielle revolution i slutningen af det 19 århundrede har vi vist, at det tager tid for lovgivningen at indhente ny teknologi. Facebook blev stiftet i 2004. Gmail blev lanceret samme år. Det skal nok komme.

 

Pas på dine sundhedsdata

De sidste par uger har der naturligvis nok være meget debat om, hvordan vi bedst muligt dæmmer op for smittespredningen af Corona. Der er bl.a. skudt en række private initiativer op, som tilbyder at indsamle data og dele dem med sundhedsmyndighederne.

Jeg har selv været mest aktiv på LinkedIn, hvor jeg har kommenteret på en række indlæg. Noget af det bliver hurtigt ret nørdet, så her er i stedet Datatilsynets anbefalinger:

Hvad skal du overveje?

  • Hvem står bag indsamlingen? Er det en offentlig (sundheds)myndighed, en virksomhed, en organisation eller en privatperson, som beder om dine helbredsoplysninger? Og er det i det hele taget nogen, som du har tillid til?
  • Hvad er formålet? Kortlægning af corona-udbredelse! Ja, men er det tydeligt, at dine oplysninger ikke skal bruges til andre ikke helt så saglige formål?
  • Hvem deles oplysningerne med? Er der f.eks. myndigheder, der har efterspurgt data fra netop dette site eller denne app? Og giver du også lov til, at oplysningerne deles med andre – f.eks. private virksomheder?
  • Hvor og i hvor lang tid opbevares oplysninger? Står der noget om, hvordan dine oplysninger opbevares? Og hvor længe vil oplysningerne blive gemt?
  • Hvad er dine muligheder for at fortryde? Kan du få oplysningerne slettet igen, hvis du fortryder?
  • Hvilke oplysninger taler vi om? Spørges der ind  til oplysninger, som ikke umiddelbart har noget med coronavirus at gøre – f.eks. bankoplysninger – bør det være et advarselssignal til dig

Læs kildeartiklen her.

Hvad handler debatten om?

En del af debatten gik på, om det er vigtigt, at sundhedsmyndigheder og sundhedsfaglige er tilgængelige, der “hvor folk er”.

Jeg er naturligvis enig i, at det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle er til rådighed og kan svare på spørgsmål. Problemet er platformen i sig selv skal være lødig.

Og det er i mon optik meget vigtigt, at fagprofessionelle ikke bidrager til at legitimisere en platform, der har en direkte interesse i at kompromitere dine sundhedsoplysninger. I efteråret blev der fx brag en række historier om, hvordan man på Facebook kan målrette annoncer til antivaccine-mennesker. Historien blev bl.a. bragt i Zetland, Berlingske og mange store udenlandske medier. Presset på Facebook blev så stort, at Dr.dk kunne bringe en nyhed om, at nu vil Facebook gøre noget ved det. Det er svært at følge tidslinjen, så det er uklart om Facebook selv gik ind i kampen, eller de først kom på banen, da medierne tog sagen op.

Men spørg dig selv om følgende: Er Facebook det rigtige sted til information om dine sundhedsdata?

Gode kilder til information om Corona

Sundhedsstyrelsen har oprettet en side med spørgsmål og svar her. Der er en myndighedshotline på telefon +45 70 20 02 33 og Hjerteforeningen, Danish Red Cross og mange andre foreninger, stiller sig til rådighed for at hjælpe så mange som muligt UDEN at sælge dine oplysninger videre til højestbydende.

Hvad er egentligt problemet?

Ja, hvad er egentligt problemet med, at dine, mine og alle andres data flyder rundt på nettet? Det er et emne, jeg har skevet om tidligere, bl.a. her og her. Og det er også noget, jeg kommer til at bruge tid på i fremtiden.

 

Målrettede annoncer

Fordel: Du får reklamer for det, der interessere dig og det, du lige står og mangler

Ulempe: Annoncøren ved, du er på markedet efter lige præcis deres vare. Får du en skarp pris eller bliver prisen sat op?

Her er en øvelse: Søg på en vare, fx en rejse. Få et par venner til at søge på præcis samme vare. Sammenlign prisen.

 

Skræddersyede ydelser

Fordel: Du får en præcis, det du har brug for, når du har brug for det.

Ulempe: Bliver du afskåret fra adgang til noget, du har brug for på baggrund af tidligere adfærd? Fx forsikringer?

 

“Relevant” viden

Fordel: Du får kun vist nyheder om emner, du er interesseret i

Ulempe: Du får kun vist nyheder om emner, du er interesseret i – og fra kilder du er enige med…

Her er et lille eksperiement. Vælg et socialt medie og et emne, som du normalt ikke er optaget af. Begynd så at følge/like/kommenterer på oplæg indenfor emnet og læg mærke til, hvordan dit feed ændrer sig

 

Forbrugerrådet tog emnet op allerede i 2016 i et udemærket blogindlæg, der kan læses her.